Information

til vores betingelser og vilkår (AGB´s) for leje af vores autocampere.

De tyske betingelser og vilkår (AGB´s) er afgørende for udlejningen.

 

1. Lejeaftalen

Du kan enten booke en autocamper ved at skrive eller ringe til os. Lejeaftalen er indgået med modtagelse af en skriftlig lejeaftale, i henhold til vores hjemmeside.


2. Betingelser for at køre autocamperen

a) Du skal mindst være fyldt 23 år.
b) Køretilladelsen skal minimum være til 3.500 kg.
c) Du skal have køretilladelse i mindst 3 år.

3. Serviceydelser

a) For omfanget af lejeaftalens tjenesteydelser er udelukkende erklæringerne i lejeaftalen bindende.

Priserne indeholder:

b) 250 km fri per dag. Ekstrakilometer: 3,00 DKR per km. Fra den 14. dag er der fri km

og følgende forsikringer:

c) Ansvarsforsikring (altomfattende max. 100 mio. €, personskader er begrænset til 15 mio. € per skadet person).

d)I prisen er en fuldkasko- inkl. en delkaskoforsikring inkluderet. Selvrisikoen i fuldkasko- og delkaskoforsikringen udgør 9000,- DKR per skade.

Gratis parkering for 1 personbil under lejeperioden.


4. Servicepakke

Servicepakken beregnes med 975,- DKR som engangsbetaling per leje.

Servicepakken indeholder:

a) Teknisk kontrol af autocamperen inden turen starter.
b) Påfyldning af 11 kg gasflaske.
c) Toiletpapir.
d) Kemi til toilettet.
e) Lille rengøringspakke.
f) S.O.S. forsikring.
g) Instruering af autocamperen.
h) Udvendig rengøring af autocamperen efter tilbagekomst.


5. Leje- og betalingsbetingelser

a) Der opkræves en første indbetaling med ordrebekræftelsen.

b) Er 1. indbetaling ikke indgået på vores konto indenfor 5 dage efter bekræftelse af reserveringen, er IMC Motorclub Service GmbH berettigt til, at træde tilbage fra kontrakten.

c) Restbeløbet skal være indgået på vores konto senest 30 dage inden rejsen påbegyndes.

d) Uden fuldstændig betaling er en udlevering af autocamperen ikke muligt.

Depositum:

e) Depositummet på 9000,- DKR henlægges kontant den dag rejsen påbegyndes.

f) Depositummet vil blive refunderet, såfremt autocamperen er leveret tilbage i henhold til aftalen, i god orden/stand, skadefrit og efter slutafregningen.


6. Annullering af lejeaftalen

a) Det er altid muligt at træde tilbage fra lejekontrakten. Dog kræver IMC Motorclub Service GmbH et gebyr.

Der opkræves følgende gebyrer af selve lejen:

- indtil 50 dage før lejestart 10 % af lejen
- fra den 49. - 15. dag før lejestart 50 % af lejen
- fra den 14. - 1. dag før lejestart 80 % af lejen

- på dagens lejestart eller hvis køretøjet ikke bliver afhentet 95 % af lejen.

b) Det afgørende for annulleringen er poststemplet på den skriftlige annullering indgået hos IMC Motorclub Service GmbH.

c) Bliver lejeaftalen ikke overholdt af lejeren er IMC Motorclub Service GmbH berettiget til, at lave en ny lejeaftale med en anden person.

Det er ikke muligt, at overføre lejekontrakten til en anden person uden skriftlig tilladelse fra IMC Motorlub Service GmbH.


7. Overdragelse og tilbagelevering

a) Det er nødvendigt at overholde tidspunkterne samt stedet for overdragelse og tilbagelevering.

b) Lejeren skal personligt hente og aflevere autocamperen.

c) Overdragelse mandag - fredag mellem kl. 14.00 og 16.30, lørdage mellem kl.10.00 og 12.00.

d) Tilbagelevering mandag - fredag efter aftale mellem kl. 9.00 og 11.00 .

e) Overdragelse og tilbagelevering på en lørdag kun mod gebyr på 375,- DKR.

f) Udlevering eller hjemkomst på søn- og helligdage er ikke muligt.

g) Ved forsinket tilbagelevering skal der betales 200,- DKR per påbegyndt time.

h) Lejeren er forpligtet til, at aflevere autocamperen til rette tid og rengjordt ved IMC Motorclub Service GmbH, Schäferweg 10, 24941 Flensborg.

i) Er autocamperen efter hjemkomst ikke tømt og indvendig rengjordt beregner vi 1500,- DKR. Før overdragelse kan der bestilles en rengøring til 1125,- DKR.

j) Er spildevandstanken og toilettet efter hjemkomst ikke tømt og invendig rengjordt beregner vi 1125,- DKR.

k) Overdragelsesrapporten ved afgang og hjemkomst beskriver den nuværende tilstand af autocamperen. Med underskrift på begge overdragelsesrapporter godkender lejeren den nuværende tilstand. Rapporterne er en del af lejeaftalen.

l) Ved tilbagelevering af autocamperen kræves der straks erstatning for de genstande der er gået i stykker under lejeperioden.

m) Autocamperen bliver udleveret med fuld dieseltank og skal leveres tilbage med fuld dieseltank. En kvittering skal fremvises.

n) Der beregnes 19,- DKR/liter når autocamperen ikke er blevet leveret tilbage med fuld dieseltank.

o) Ved køretøjets tilbagelevering før den aftalte lejeperiodes udløb, refunderes ikke noget af det aftalte lejebeløb.


8. Lejerens særlige forpligtelser

a) Fremleje af autocamperen er ikke tilladt.

b) Kørsel indenfor Vesteuropa er tilladt.

c) Kørsel med færger indenfor Vesteuropa er tilladt.

d) Skal der køres i andre lande, skal der indhentes tilladelse fra IMC Motorclub Service GmbH.

e) Det er ikke tilladt at køre rundt i krigs- og kriseområder.

f) Hunde eller husdyr er kun tilladt efter aftale med IMC Motorclub Service GmbH.

g) Af hygiejniske grunde og p.g.a. brandfare, er det ikke tilladt at ryge i autocamperne.

h) Autocamperen må kun føres af lejeren selv og af de personer som står i lejeaftalen, såfremt føreren mindst er fyldt 23 år og har haft en gyldig køretilladelse i mindst 3 år.

i) Lejeren er forpligtet til, at nævne alle medrejsendes navn og adresse før afrejse.

Det er forbudt, at 

j) benytte autocamperen til at køre til festivals eller lignende musik arrangementer

k) benytte autocamperen til motorsport arrangementer og køretøjs tests

l) transportere eksplosive, giftige, radioaktive eller andre farlige stoffer

m) bruge autocamperen til overtrædelser af toldbestemmelserne og andre strafbare handlinger.

Reparationer:

m) Reparationer som er nødvendigt for, at køretøjet er sikker og opfylder alle sikkerhedskrav, må repareres uden særlig lovgivelse af IMC Motorclub Service GmbH op til 1.140,00 DKR.

n) Reparationer over et beløb på 1.140,00 DKR skal blive accepteret af IMC Motorclub Service GmbH.

o) Godkendte reparationsregninger bliver betalt af IMC Motorclub Serice GmbH, såfremt omkostningerne ikke skyldes uhensigtsmæssig behandling af autocamperen og lejeren ikke er ansvarlig for skaden.

Ulykker/uheld:

p) Er autocamperen indvolveret i et uheld, skal dette straks meddeles politiet og IMC Motorclub Service GmbH.

q) Beslaglæggelse af køretøjet, straffesager o.s.v. skal straks meddeles til IMC Motorclub Service GmbH.

r) Derudover er lejeren omgående forpligtet til, at meddele alle detaljer af uheldet til IMC Motorclub Service GmbH.

Udover ulykker skal andre skader eller særlige hændelser straks meddeles til IMC Motorclub Service GmbH.


9. Ansvar

Lejerens ansvar:

a) Lejeren hæfter under lejeaftalen for skader på den lejede autocamper, samt for skader som er blevet forårsaget under driften og for tab af autocamperen inkl. tab af dele.

b) Lejeren hæfter ikke for skader, hvis lejeren ikke kan gøres ansvarlig.

c) Ansvaret omfatter blandt andet omkostninger til reparation, bugseringsomkostninger, værdiforringelse, taksatorens gebyrer og ved totalskade genanskaffelsesværdien.

d) I henhold til den tegnede fuldkaskoforsikring hæfter lejeren dog kun med betalingen af depositummet på 9000,00 DKR, som opkræves af udlejer pr. skade.

e) Lejeren hæfter dog ubegrænset, hvis skaden bliver forårsaget ved grov uagtsomhed eller med vilje.

f) Lejeren hæfter også ubegrænset for alle skader der opstår i forbindelse med: fremleje til tredje person, ulovlige handlinger (f.eks. motorsport, brug af køretøjet til lovovertrædelser, alkohol- og narkotika-kørsel), forkert belæsning og uhensigtsmæssig behandling af autocamperen f.eks. koblingsfejl eller forkert tankning af brændstof.

g) Ved forsætlig flugt fra ulykkestedet hæfter lejer ubegrænset.

Udlejerens ansvar:

h) Der er vedtaget ansvarsfraskrivelse af udlejer.

i) Har en tidligere lejer ikke afleveret autocamperen i rette tid eller er autocamperen skadet således, at den ikke er klar til lejerens rådighed til tiden, kan udlejeren ikke gøres medansvarlig. Lejebeløbet bliver refunderet.  Lejeren kan ikke stille krav om erstatningskøretøj, viderebefordring eller erstatning af udgifter i forbindelse med lejemålet.


10. Værneting

Amtsgericht Flensburg

 

Dette er en aktuel forretningsbetingelse. Alle forrige forretningsbetingelser mister deres gyldighed.                                                                                                       Flensburg, d. 29.11.2017